Praktik Designstudier

Praktikplads søges

Jeg søger en praktikplads, da jeg som kandidatstuderende i Designstudier, har muligheden for at indgå i et projektorienteret forløb (ulønnet praktik) i en periode på 3 måneder – her i efteråret 2019.

Min uddannelse er en bachelor i Designkultur & Økonomi (modetoning) fra SDU i 2018, og jeg har desuden en baggrund som selvstændig grafisk designer. Lige nu læser jeg på 2. semester til uddannelsen som cand.mag i Designstudier. Designstudier er en 100% teoretisk uddannelse, der behandler design ud fra en kulturel, æstetisk og historisk vinkel. Jeg kan på forskellige niveauer analysere designs praktiske, symbolske og æstetiske funktion i samfundet – en viden jeg fremadrettet anvender til udvikling af designdiskurs og strategisk planlægning, storytelling samt branding- og kommunikationsarbejde. Jeg har stor interesse for symbolikker samt kulturelle og historiske forankringer i både produktdesign og i den visuelle præsentation.

Her er nogle ideer til de opgaver, jeg kan løse for din virksomhed:

  • Storytelling, branding og kommunikation
  • Designmæssige/designhistoriske baggrundsanalyser
  • Udvikling af strategier for design, branding samt marketing/kommunikation
  • Udvikling og lancering af designdiskurs for (ikoniske) designprodukter
  • Udvikling/producering af ‘content’ til magasiner og blogs/sociale medier (fx trendbeskrivelser/livsstilsartikler)
  • Analyse / strategisk planlægning af branding og kommunikationsindsats
  • Undersøgelse af kommunikationsindsats (Kvantitativ / kvalitativ analyse)
  • Æstetisk sparring og kuratering af design

Du er velkommen til at kontakte mig angående forløbet, jeg kommer selvfølgelig gerne forbi til en nærmere præsentation.

De bedste hilsner

Anne Louise Stargate

Anne Louise Stargate
al@stargate.dk | Østre Skolevej 16 | 5700 Svendborg | +45 21 25 79 95

Websites:
stargate.dk
trendupdate.dk
nordicjap.dk
stjernefund.dk

LinkedIn profil